Et spændende jubilæum satte sit præg på den 14. juni 2018 for en gruppe mennesker, der alle mere eller mindre havde deres gang på den nu nedlagte telefoncentral i Henne St. by. Mange af dem var i familie.

De er samlet i dag for at fejre en tid mange af os har været en del af. Det er nu 50 år siden centralen overgik til automatisering, fortæller Leo Sørensen, der nu er pensionist og hygger sig til daglig med sin hustru Thilde Sørensen, der også har været med i arbejdet på centralen som ”telefonpige”.

Det var jo næsten et familieforetagende, for alle hjalp til, det var jo 24 – 7, men mest travlt var der om morgenen. I starten lukkede centralen dog fra kl. 18 til midnat jule og nytårsaften.

Dagen startede med en overraskelse for Tilde Sørensen, da hun ikke var klar over at de skulle samles i dagens anledning. Og det lykkes, da hun kom hjem, stod de alle og modtog Thilde, og glæden var stor for det var jo alle de ”gamle” kollegaer der syntes de skulle fejre jubilæet.

Selvfølge var der dækket bord med en gammeldags telefon på, og flot er den fra jysk telefon. Her midt på bordet.

Der blev lavet en lille opstilling med ca. et århundred telefoner, og det er da sjovt at tænke på at vi har oplevet det, siger Leo Sørensen.  Ja den første var tung og ikke sådan at flytte rundt med, men det var jo heller ikke meningen dengang.

Centralen i Henne var oprettet i 1907 under de Forenede Sydjyske Telefonselskaber og overtaget af Jysk Telefon i 1922 med 32 abonnenter. Fra 11. juni 1911 til 1. maj 1940 var N.J. Tiber centralbestyr de boede strandvejen 76, Det overtog Gudrun og Martin Sørensen. Fru Sørensen passede centralen også da familien flyttede til Frederiksvej 6 indtil den blev automatiseret den 14. juni8 1968. I 1981 var der 500 abomenter i centralens område

De fremmødte var Leo og Thilde Sørensen, Lis Christensen, Søster (Marie Hansen) og Niels Eigil, Nethe og Kim Hedevang, Niels og Edit Pedersen. Der blev rigtig talt om gamle dage og de kunne huske alle telefonnumrene. På spørgsmålet hvem nr. 47 var kom det med det samme, det var foderstofferne.

Når der så var brand, havde de et bestemt skema de skulle bruge. Først alle brandmændene, så de frivillige, de sidste var politiet. I dag er det nok omvendt, smiles der over det veldækkede kaffebord med det samme porcelæn og samme opskrift på lagkagen som dengang.

Man skulle jo ringe af når man havde telefoneret, så var der på bordet hvor telefonisten sad en lille klap der gik ned.

 Udenbys samtaler skulle jo takseres, og om aftenen efter kl 20 kostede det + 0,25 øre pr minut og mellem kl 22 og 7 var der et tillæg på 0,50 øre pr minut.

Når der så var samtaler til udlandet og igennem en mønttelefon, fik den der skulle ringe op at vide at der f. eks skulle puttes så og så mange mønter i automaten Vi sad så og hørte hvor mange der blev puttet i, og det gav så 3 min. Efter de 3 min var gået, brød vi ind i samtalen og spurgte høfligt, om de ville fortsætte samtalen, så fik de at vide at de skulle putte så og så mange mønter i. Jo der blev talt mange mønter den gang.

De vidste meget, for det var naturligt at der blev lyttet med, for de skulle jo omstille og det forgik jo ved at man kunne høre om samtalen var slut og linjen ledig til næste samtale. Der var helt klare regler for dette, de havde alle underskrevet en tavsheds erklæring.