Menu

Menu

ForsideNyhederKalenderByerOm UdviklingsrådetProjekterKontaktDagsordenKorrespondanceBudgetGeneralforsamlingVedtægter
Foto:

Outrup

Outrup

Byen ligger ved hovedvejen mellem Nørre Nebel og Varde, og tæt på sommerhusområdet Henne Strand.

Byen er gennemskåret nord/syd af hovedgade Storegade/Søndergade og øst/vest af  Vestbanen, med forbindelse til Esbjerg

Afstand til Nørre Nebel  7 km og 15km til Varde

Outrup er et lokalsamfund i bevægelse- udvikling gennem fysisk, mental , kulturel og social bevægelse.

Outrup lancerede d. 2-11 2015 udviklingsplan 2020, her arbejdes i flere aktive grupper for byens og sognets udvikling.

Fakta om Outrup: Outrup by er der 1074 indbyggere og i landdistriktet er der 605 i alt 1679 borgere i sognet og i perioden 2008 til 2016 er det + 52 i by og – 56 i landdistriktet,

Outrup er karakteriseret som værende lokalby med udviklingspotentiale indenfor bosætning, og detailhandel. I Outrup tilbydes privat og kommunal dagpleje, samt skole fra 0klasse til og med 6 klasse

Børnehaven har 4 tdr. land og plads til ca. 80 børn. Hertil legeplads, med mange muligheder for at lege i huler, med dyrene, store sandkasser og mange gode gemmesteder. Foruden madpakkehus, bål hus og udendørsscene, cykelbane og kælkebakke. Børnehaven har en bus som giver muligheder for at køre i skov og til strand, samt kulturelle oplevelser. I weekender er alle velkomne til at bruge legepladsen og madpakkehuset.

Otto Frello er født og opvokset som nabo og børnehaven er bygget på fødegårdens marker, Otto Frello nåede at besøge Outrup Børnehave i 2014 efter at byen havde fejret hans 90 års fødselsdag.

Outrup skole med 160 elever uden overbygning. Skolen har netop fejret 100 året for den ældste nuværende bygning, alle elever arbejdede med forskellige projekter i 2 uger og det hele blev afsluttet med et kæmpe arrangement d. 2 og 3 september. Det blev en stor oplevelse og fest i hele Outrup. Skolebørn havde fremstillet model af byen år 1916, det er nu på plejehjemmet Møllegården .

Outrup Kultur og Idrætscenter har stor hal, springhal, motionscenter, spinningslokale, samt udendørs faciliteter til fodbold, croket baner, tennis  og beatch håndbold og tennisbaner. I kælder findes skydebaner.

Spejdere med mange aktive familier tilknyttet, spejderhytten ligger i området ved Speedway banen

Byens erhvervsliv er aktiv og ses som en af byens styrker

Af aktiviteter kan nævnes:  Fælles spisning , Sct. Hans , Havefest med revy og spisning, Mørkegåtur, markedsdag, alle disse arrangementer er samarbejde mellem flere foreninger. Blaabjerg Børnemusikfestival er fælles for alle daginstitutioner og fritidsordninger i det gamle Blaabjerg, en fantastisk dag i Outrup Anlæg,  og her er også en gruppe der arbejder for opførelse af en permanent scene.

Se vores lokale hjemmeside

Outrup